12VDC/30A, 3 udgange
Dimension: 355 x 215 x 110
Vægt: 3,8 kg
Den nye Centaur-familie af batteriopladere fra Victron Energy er designet til at blive anvendt overalt i verden. Overensstemmelse med generelle krav og input/output-specifikationer er en hjørnesten i denne nye række af produkter fra den anerkendte hollandske fabrikant. Centaur-modellerne er designet til at opfylde såvel CE-kravene for Europa som UL-kravene for USA, og de tilbyder funktioner såsom autoregulering af indkommende spænding i intervallet 90 - 265 VAC 50/60 Hz, hvilket betyder, at de kan anvendes overalt i verden. Som en afgørende egenskab, der adskiller dem fra andre produkter med universelt input, bevarer Centaur-produktprogrammet den fulde udgangseffekt i hele det anførte spændingsområde. Centaur-modellen fungerer også med 90-400 VDC input, hvilket gør den til en perfekt DC-DC-omformer i et dieselelektrisk system. Andre egenskaber omfatter fuldautomatisk tretrins opladningskarakteristik, der sikrer, at batterierne altid er fuldt opladet, og tre isolerede opladningsudgange til multibatterikonfigurationer, således at de passer til de fleste typiske installationer. Produktprogrammet omfatter 12 V og 24 V modeller fra 16 A op til 100 A. Det faktum at det samme produkt kan anvendes til alle bådtyper uanset det påtænkte marked eller det sted, hvor båden kommer til at sejle, er i lige høj grad en stor fordel for såvel bådebyggeren som bådejeren. I betragtning af prisfølsomheden på dette konkurrenceprægede marked indebærer et enkelt modelprogram for alle markeder mere konkurrencedygtige omkostninger. Uden at gå på kompromis med Victron Energys mærkekvalitet er der tale om et omfattende, konkurrencedygtigt program, som er kompatibelt overalt i verden, hvor det måtte blive anvendt.